Mens vi venter…
I denne tid oplever rigtig mange mennesker, at de ikke kan få leveret den vare, som de har købt. Helt i modsætning til, hvad vi generelt har været vant til i den vestlige verden gennem de seneste årtier, så er der pludselig leveringstid på mange forskellige varer. Typisk dem, der rummer en mikrochip, som er en lille printplade, der er afgørende for, om et apparat virker. Af flere årsager er der mangel på mikrochips, og det forsinker alt fra biler til robotplæneklippere, laptops og køkkenmaskiner. Selv cykler er der nu leveringstid på.
En af årsagerne til dette er, at der – blandt andet på grund af de mange nedlukninger under corona-pandemien – så at sige er kommet klumper i logistikken. Varer bliver flyttet rundt over hele kloden, fra verdensdel til verdensdel, og har fabrikker været lukket ned i Kina, opstår der varemangel, der gør, at andre varer hober sig op. Og det betyder; at det verdensomspændende system af containertransporter, togtransport og lastbiltransport får problemer. I Aarhus, der er Danmarks største containerhavn, er der for eksempel netop givet tilladelse til at stable endnu flere containere oven på hinanden end normalt – indtil man får løst, hvordan de skal komme videre.
Mens du venter, er det vigtigt at hygge sig – indret dig for eksempel med et varmt og hyggeligt grå tæppe, så dit hjem får lunhed og bliver rart at opholde sig i.
Fagfolk venter, at der kan gå op til et par år, inden klumperne i den verdensomspændende transportstrøm er blevet opløst. Indtil da må vi glæde os over, at vi trods alt i den vestlige verden ikke lider nogen nød, og at vi nok skal få vores ting, når blot vi udviser lidt tålmodighed. Og netop det kan måske være meget sundt at skulle i et samfund, hvor vi mere og mere fokuserer på at få vores behov opfyldt her og nu. Og måske kan det at vente på en vare også nogle gange vise os, at vi egentlig godt kan undvære den – og det måske det allerbedste at gøre; ikke mindst af hensyn til klima og miljø.